Få eksperthjælp til din tekst
Ud over at have skrevet og udgivet bøger på både dansk og engelsk (pt. er jeg forfatter hos forlaget Flamingo/Gyldendal) er jeg uddannet cand.ling.merc., har arbejdet i sprogbranchen siden 2004 og sætter en stor ære i at producere flydende og fejlfrie tekster.
Jeg tilbyder følgende sprogservices:
◆ Oversættelse af bøger og tekster fra engelsk, svensk og norsk til dansk. Jeg har bl.a. oversat den populære TWISTED-serie fra engelsk til dansk for Gyldendal.
◆ Redigering af bøger, tekster og oversættelser til dansk med fokus på at forbedre formuleringer, så teksten flyder bedre og fremstår på et idiomatisk korrekt dansk.
◆ Korrektur og kvalitetssikring af bøger og tekster, hvor tegnsætning og grammatik optimeres, og teksten rettes for forståelsesfejl, stavefejl/slåfejl, udeladelser, dobbelt mellemrum og lignende.
◆ Redigering af manuskripter (romaner) og manuskriptvurdering.
Jeg udfører mit arbejde med stor grundighed, overholder altid deadlines og anser først opgaven for færdig, når min kunde er 100 % tilfreds.
📩 Kontakt mig på mail@henriettevesterbak.dk.
Jeg vil glæde mig til at hjælpe dig i mål med dit projekt. ✅