FORFATTEREN

Henriette Vesterbak (f. 1978) debuterede i 2015 med den erotiske new adult-roman ”14 dage i Austin”, som blev udgivet af Turbine Forlaget. I 2017 fulgte fortsættelsen ”Uofficielt din”, som blev skrevet efter utallige læseropfordringer og udgivet af Forlaget Twenty-One.

Henriette Vesterbak er uddannet cand.ling.merc. i fransk, og det er da også kærligheden til sprog og ord, der – sammen med en livslang fascination af flirt og forelskelse – ligger til grund for Henriettes to romaner.

På tegnebrættet lige nu er ”John Monro”, en efterspurgt treer, der dog ikke er en fortsættelse til ”Uofficielt din”, men derimod ”14 dage i Austin” skrevet fra den mandlige hovedpersons perspektiv.